Historien om Rindum SU
Baggrunden for grundlæggelse af Rindum Sogne- og ungdomsforening var, at der i 1906 blev bygget et forsamlingshus i Rindum. Pengene til byggeriet blev delvis skaffet ved tegning af aktier, lydende på kr. 10,00 pr. styk. Beløbet kunne indbetales i fire rater.
Rindum var dengang praktisk talt et landsogn, og det der kaldtes Vestre Villaby var blot et par huse på hver side af landevejen.
Den 3. januar 1907 blev Rindum Ungdomsforening grundlagt. Den fine gamle protokol indledes med foreningens vedtægter, skrevet med lærer O. Sørensens sirlige håndskrift. Som paragraf 1 står:
”Foreningens formål er at samle ungdommen i Rindum sogn om alt, hvad der er sund, godt og nyttigt”.
Bestyrelsen skal bestå af fem, forholdet mellem kvinder og mænd 3-2 eller 2-3. Interessant, i betragtning af, at kvinderne først fik valgret i 1915. Den første bestyrelse bestod af lærer O. Sørensen, formand, Peder Svendsen, kasserer, Niels No, Marie Ebbesen og lærerinde Helga Kamp Pedersen. Årsbidraget for et enkelt medlem var 50 ører og 2 kroner for en hel husstand.
Med grundlæggelse af foreningen skabtes et naturligt samlingssted for sognets beboere.
Gymnastik
Man samledes til gymnastik, oplysende foredrag, sanglege, fælleslæsning og dilettant. I 1913 blev det bestemt, at der nu måtte danses tre gange årligt mod hidtil to. Igennem flere år afholdt man møder, juletræsfester og basar sammen med Kirkeligt Samfund.
Håndbold
Man begyndte med at spille håndbold i sommeren 1933 for piger og karle.
Tiderne ændrede sig og der var mange unge i sognet, der ønskede flere sportsaktiviteter og almindelig bal én gang om måneden. Da Ungdomsforenings formålsparagraf imidlertid ikke tillod dette, blev Rindum Gymnastik- og Idrætsforeningen grundlagt den 4. september 1942. Dermed havde man to foreninger.
2. verdenskrig skulle ikke bremse foreningslivet – aktiviteterne blev nok generet af at besættelsesmagten havde inddraget sportspladsen til løbegrave og besat skole og sognegård, men lyse hoveder flyttede bare håndboldkampene ud på marker, ballerne blev lagt i lader, med hakkelse som dansepulver og møder blev afholdt i private hjem.
Gymnastik- og Idrætsforeningens program var håndbold om sommeren, folkedans og foredrag om efteråret og gymnastik om vinteren.
Ungdomsforeningen holdt møder i forsamlingshuset, foredrag med tidens debattører, højskolefolk m.v. og dilettant. Dilettant var den økonomiske bærende baggrund for forenings arrangementer.
Man havde ikke en scene i forsamlingshuset. Man stillede bukke op og lejede brædder hos den lokale tømmerhandel og byggede så en scene. Kulisserne havde man selv i foreningen. Da der ikke var døre i den ende af salen, hvor man havde scenen, måtte skuespillerne kravle ind og ud af et vindue.
Der arrangeredes ligeledes sommerudflugter, først som cykelture til f.eks. Brejninggård eller Laugesens Have, sejlture til Hvide Sande og siden hen med busser rundt i Jylland og til Norge.
I 1959/60 startede man med indendørs håndbold. Alle kampene blev lagt i Viborg. Det var langt væk, så det var glædeligt for indendørssporten, da Vesterhavshallen blev indviet i september 1960. Ude i lokalsamfundet var der imidlertid en vis skepsis og frustration – ville foreningslivet nu dø ud? Det viste sig dog snart, at bekymringerne blev gjort til skamme. En af ophavsmændene til projekt Vesterhavshallen var Pastor Sejr Fink.
En aktiv Rindum-bo med visioner. Fink havde noteret sig ændringerne i samfundet. Flere rejste fra landeområdet ind til byen og dermed ville der komme andre behov og ny efterspørgsel efter fritidsinteresser. Foreningslivet blev blot stærkere og bredere. De ”gamle” aktiviteter gik side om side med nye tilbud. Pladespil trak stadig folk til og der blev fortsat skrevet og opsat dilettant. Når man læser programmerne fra tidens dilettantforestillinger, kan man se, at Sejr Fink var forfatter til flere af stykkerne.
Det gamle forsamlingshus blev revet ned. Den var blevet utidssvarende. Der var koldt, - og der skulle fyres kraftigt op med kul eller tørv, som blev opbevaret på loftet. Toiletforholdene var heller ikke noget at skrive om.
Den nye sognegård blev indviet i 1962. Her fik man nu også sit første rigtige klublokale.
Ungdomsforeningen, Gymnastik- og Idrætsforeningen og Husmoderforeningen havde ved hjælp af fællesarrangementer, som fastelavnsfester og juletræ samlet penge sammen til et klaver og højskolesangbøger.
Endelig havde man fået en fast scene, som skuespillerne var glade for. Man tog også ud og lavede forestillinger i andre sogne, på Højskolehotellet og siden hen på friluftsscenen i Alkjær lukke.
Fodbold
I 1962 fik man udvidet sportspladsen, så man kunne få en rigtig fodboldbane. I 1966/67 begyndte fodboldspillet rigtig i Rindum og i 1972 blev foreningen medlem af JBU.
De to foreninger blev i 1963 lagt sammen til Rindum Gymnastik- og Ungdomsforening. Man havde haft et rigtigt godt samarbejde gennem årene, så det føltes meget naturligt
Badminton
Da gymnastiksalen på Rindum skole blev bygget omkring 1962 kom badminton også med på programmet. Man kan godt forestille sig, at kampene til tider blev afbrudt, når fjerbolden landede oppe under bommene – men det var vilkårene.
Tiderne ændrede sig igen og husmoderforeningen ophørte med at eksistere. Man havde fået henvendelser om at slå sig sammen med de to andre Rindum foreninger. Da man kunne se det gavnlige i at samle alle kræfter et sted, blev de tre foreninger i 1972 lagt sammen under sloganet ”Alle aktiviteter under én hat”. Foreningen Rindum Sogne- og Ungdomsforening, som vi kender den i dag var grundlagt.
I 1975 blev Ringkøbing Omegns Firmaidræt grundlagt og man byggede en hal og omklædningsfaciliteter til udendørs idrætten. Billeder fra den tid giver det indtryk at, at hallen lå ude på en mark – langt fra resten af verden. Det billede ændrede sig hurtig i og med at der blev udstykket villakvarterer i stort omfang. ROFI hallen var foreningens sportslige base og efter udvidelsen med endnu en hal og vandrerhjem i 1990’erne er det stadig vort hjemsted, med klublokaler på første salen. Spørger man rundt omkring vil de fleste Rindum borgere med rette mene, at Rindum SU og ROFI er deres 2. hjem. Kun gymnastik og bordtennis har fast tilholdssted på skolen i dag.
I forbindelse med foreningens 75-års jubilæum i 1982 modtog vi den 3. fane som en gave fra Danmarks Samfundet.
Ungdomsklub
I 1987 blev Ungdomsklubben grundlagt. Forældre i foreningen mente, at der var et udækket behov især for unge i aldersgruppen 13-19-årige, som ikke var interesseret i sport.
Tumledag og Bordtennis
I 2000 kom Tumledag for de helt små og Bordtennis med i foreningen.
Fægtning
Fægtning blev præsenteret i 2008. Afdelingen blev nedlagt i 2015.
Basketball
Fra 2024 spiller Ringkøbing Basketball Klub ikke længere i gult og sort. Klubben er nedlagt i sin kendte form og starter under Rindum SU som Rindum SU - Basketball. Det betyder også at Basketball fremover spiller i RSU's bordeaux farve.