VELKOMMEN TIL RINDUM SU - FODBOLD
7. maj 2024
DBU Pigeraketten er leg, fantasi og fodbold – skal du med?
Rindum SU vil gerne have dig og dine veninder med ud på fodboldbanerne. Derfor inviterer de, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til en sjov dag med Pigeraketten. Det bliver 2½ time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter, og alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før, eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det kræver ingen tilmelding.
Lørdag den 25. maj 2024 kl. 10.00 til 12.30
lander DBU Pigeraketten igen på Rindum SUs baner! Frivillige fra klubben og DBU’s instruktør, står klar til at tage imod alle piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til at rejse med ud på en sjov og spændende dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.
Pigerne skal blandt andet forbi Neptun, Saturn og Mars, og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen gennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.
Har din datter og hendes veninder lyst til en sjov dag i stjernernes tegn? Så er det bare at møde op hos Rindum SU lørdag den 25. maj kl. 10.00-12.30. Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig portion godt humør, masser af gå-på-mod, en vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Sammen sætter vi kursen mod stjernerne!
09-05-2023
Pigefodboldstævne 30. april 2023
Søndag den 30. april 2023 afholdt Rindum SU – Fodbold, i samarbejde med DBU Jylland Region 2, et Pigestævne for aldersgruppen U7-U9 (enkelte piger var helt ned til 4 år men pyt, det var en festdag ????).
Det var en super søndag formiddag med så mange glade piger… trænere, forældre og søskende på stadion i Rindum. Ikke mindre end 38 hold fra området deltog i arrangementet. Et lignende stævne blev på samme tid afholdt i Viborg, dog med lidt færre hold tilmeldt.
Pigerne kunne mellem kampene få sat hår, lavet fartstriber i håret eller lavet enhjørningtatoveringer på … ja alle steder lige fra panden, hænderne og knæerne.
Det var helt klart en kæmpe succes – og der var stor ros til DBU for initiativet dette pigearrangement????. Rindum SU – Fodbold er klar til at lægge baner til igen til næste år.
Læs artiklen i Ugeavisen Ringkøbing her