Skrevet d. 12/08-2024
Måske har du set en masse fede basketkampe til OL i Paris og tænker, at det ser da ret sjovt ud, eller måske har du før overvejet, om basket kunne være noget for dig. Uanset hvad vil Rindum SU - Basketball gerne byde inden for til træningsopstart på
Onsdag kl. 18.30 på Ringkøbing Gymnasium.
Fra denne sæson spiller Ringkøbing Basketball Klub ikke længere i gult og sort. Klubben er nedlagt i sin kendte form og starter under Rindum SU
som Rindum SU - Basketball og det betyder, at vi fremover også spiller i RSU's bordeaux farve. Foto: Privat.
Alle er velkommen uanset niveau og alder. Træningen er både for børn, unge og voksne.
Vi opdeler os i hold eller spiller samlet alt efter, hvor mange der dukker op og efter erfaring. Det er helt uforpligtende at være med de første gange.
Skyd eftersommeren godt i gang. Vel mødt i Rindum SU Basketball.