« Tilbage

Lokalopvisning i Ringkøbing aflyst

Skrevet d. 06/03-2020 af: Torben Nielsen

Lokalopvisning i Ringkøbing aflyst

I Rindum SU og dermed også Gymnastik i Ringkøbing, følger vi udviklingen omkring COVID-19 (corona) tæt, og vi opfordrer alle til at følge myndighedernes råd og retningslinjer.

OPDATERING

Rindum 6. marts 2020, 14.00

Som opfølgning på pressemeddelelsen tidligere i dag, beklager vi at måtte meddele, at vi aflyser Lokalopvisningen i Ringkøbing lørdag den 7. marts 2020.

 Vi er godt klar over, at vi skuffer alle vores gymnaster, sponsorer og samarbejdspartnere, publikum og frivillige.

 Vi er helt enige i, at vi har en fælles opgave, og vi bakker fuldt ud op om myndighedernes anvisninger om at inddæmme og forebygge smittespredning.

Med venlig hilsen
Rindum Sogne- og Ungdomsforening

Torben Nielsen
Formand

 

Rindum 6. marts 2020, 12.55

Vi arbejder i øjeblikket på at skabe overblik over, hvordan vi skal forholde os til de nye retningslinjer, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede på et pressemøde den 6. marts kl. 11.30.

Med hensyn til den planlagte Lokalopvisning i Green Sports Arena, ROFI-Centret i morgen lørdag den 7. marts, kommer der en udmelding senere i dag.

Myndighedernes retningslinjer for arrangementer i Danmark er nu, at man aflyser eller udskyder arrangementer med mere end 1.000 deltagere. De nye retningslinjer har derfor betydning for de dele af idrætten, hvor store arrangementer er planlagt.

De nye retningslinjer indføres for at inddæmme og forebygge smittespredning. Det er også idrættens ansvar at følge myndighedernes nye retningslinjer.

Med venlig hilsen
Rindum Sogne- og Ungdomsforening

Torben Nielsen
Formand

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik